Velkommen til fernisering i Biarritz, Frankrig. Udstillingen ” A fleur de toile ” den 2. april 2020 i Galerie L´oeil du Prince. Udstillingen er et fortsat arbejde med Inger Christensens bog ” Som en del af labyrinten ” fra 1982. Værkerne på udstillingen undersøger mennesket og vores kompleksitet. Vores relationer og vores væren. Det er udvidet portrætter der peger på de myriader af forbindelser der er imellem os som mennesker, mellem dem vi elsker og har nær os og den verden vi lever i.
Galerie L´oeil du Prince, 3 Avenue du Maréchal Foch i Biarritz. Alle er velkommen.
Dejligt værk André, er det ikke det første uden mennesker? Poul
Den lør. 7. mar. 2020 kl. 23.28 skrev André Lundquist :
> André Lundquist posted: ” Velkommen til fernisering i Biarritz, Frankrig. > Udstillingen ” A fleur de toile ” den 2. april 2020 i Galerie L´oeil du > Prince. Udstillingen er et fortsat arbejde med Inger Christensens bog ” Som > en del af labyrinten ” fra 1982. Værkerne på ” >
Tak Poul,
Jeg er begyndt at arbejde omkring spor. Ikke kun de spor fra værker ovenpå andre værker, som i palimpsest serien. Det har jeg arbejdet med i nogle år nu. Men jeg prøver at komme endnu tættere på spor af os, spor i os, på os. Fra fysiske ting som sætter spor på menneskekroppen og de spor vi selv sætter i verden. Der er spor efter to kvinder, ansigter, fødder, hænder i værket. Jeg har arbejdet med landskaber og byer uden mennesker så det er ikke første gang, men jeg kan godt forstå dig for det er længe siden jeg malede disse. Jeg arbejder på flere værker lige nu, hvor motivet er forladte malede værelser med efterbilleder / efterklang af mennesket. Dbh André