Instagram & Galleri Ramfjord

Det er længe siden at jeg har skrevet noget på min hjemmeside og bruger mest tid på at arbejde med mine værker. Instagram ( https://www.instagram.com/lundquist72/ ) er der jeg ligger mine færdige værker og malerier op. Det er en rigtig god platform for mig og spændende fordi der så hurtigt kommer respons og kommentarer. Det er let at dele mine post og de bliver delt og dermed set af en masse jeg ikke når ud til med denne hjemmeside. Så kig endelig forbi min instagram profil.

Jeg har haft tre fælles udstillinger på Galleri Ramfjord og lige nu er jeg med på den årlige og meget spændende auktions udstilling, hvor man kan vær heldig at erhverve sig et maleri til en god pris. Jeg har disse tre værker med.

Her er et link til den nysgerrige : https://galleriramfjord.no/auction/

Mine malerier har nummer 100, 101 og 102.

God fornøjelse

Med andre øjne, et Opus af Kasper Schulz

Når jeg ser på et af André Lundquists (A.L.) værker, er det første ord som rammer mig nok: human. Men sekundet efter tænker jeg arh, det er nok mere: skrøbelig.
Og så er det min hjerne og mine sanser for alvor sparker fra sig, mundhulen mangler pludselig spyt, lyset virker lidt for skarpt og  jeg befinder mig lige dér, hvor allerhelst vil være:
I sansernes, i mine følelsers vold. Men hvordan overhovedet være i stand til, at nærme sig dét punkt, hvor en  (jeg), med ord (fattigt) kan beskrive sit inderste?
Sit indre, blødende følelsesliv.
Hvad jeg behøver, er at stå eller sidde, glanende, foran et af Andre Lundquists værker. Og så tid. Jeg rammes direkte og frontalt. Andre gange er det mere dybe stød, i maveregionen. Og hvad sker der så med mig? Det er ikke helt til at sige. Men jeg er ramt. Jeg er rørt, og det altid nærmest omgående.
Der findes kunst, som er så selvsikker/selvtilstrækkelig, at man (jeg) som beskuer kan komme til at føle sig både dum og utilstrækkelig. Kunst, som er så selvforherligende eller i hvert fald i en grad lukker sig om sig selv, så man som menigmand (m/k), som normal dyrker og forbruger af kunst, meget hurtigt kan komme til at føle sig hægtet af, udeladt.
(Kunst, der ikke vil mig noget, vil jeg ikke vide af). André Lundquist tør godt sige, vise beskueren, at der altid bør være plads til tvivlen.
Han synes at sige: personen/personerne på billedet valgte at slænge sig på en divan, men de kunne lige så godt have stået ovre i hjørnet, ryg mod ryg. Det endelige, færdige billede er aldrig endeligt. Aldrig definitivt. Jeg elsker den måde André Lundquist siger: lige nu, lige her, i dette sekund er dette sandheden. Lige nu er dét definitivt. At en person ser trist eller ugidelig ud. Det kan være anderledes om lidt, om bare et øjeblik. Alt kan sådan set være vendt på hovedet. Det vi troede, var trygt og rart, er nu et inferno. Et virvar.
Ved at bruge forskellige teknikker, bl.a. en gennemgående og karakteristisk lag-på-lag teknik, siger A. L. – eller rettere viser han, at intet i tilværelsen er klippeklart. Ved at vise os, hvad billedet også indeholder længere inde (inde bag forhænget), opstår der en særegen skrøbelighed.
Det er denne skrøbelighed som er så gennemført, så grundlæggende i A. L.’s malerier. Som ville han sige: joda, der findes andre muligheder. Andre veje og frakørsler væk fra dette sted. Andet græs -blødere, grønnere end her, flere måske flottere solnedgange end netop denne, vi får serveret. Men vi bliver her, for nu. Vi er de forblivende, de efterladte, og vi er fuldt ud bevidste om, hvad det er vi går glip af. Hvad der lurer derude.
På den anden side af forhænget. Som avantgarde musiker og Storyteller Laurie Anderson messede det dengang i starten af 1980’erne: what is behind that curtain? (Big Science).
Eller som i Stanley Kubrick’s sidste film: Eyes Wide Shut, 1999, hvor den kvindelige hovedrolle, spillet af Nicole Kidman på et tidspunkt røber overfor sin mand (Tom Cruise), at hun – da hun i Hotellets lounge ved elevatoren, har et emotionelt rendez-vous med en fremmed mand; og i det sekund helt og aldeles fortaber sig, lader sig opsluge af det. Med dét til følge, at hun nærmest omgående overvejer, at vende rundt og følge med denne fremmede, ukendte mand, og altså forlade sin ægtefælle og deres fælles datter. For en indskydelse. Et vindpust fra verden. Tja, hvorfor ikke?
Det er en brilliant film, for den rummer samme humane ømhed og skrøbelighed, som findes i A.L.’s kunst.
Skikkelserne, skæbnerne i A.L.’s billeder tør nemlig godt både drømme stort og tvivle fatalt på samme tid.
Hvad A.L. gør så fabelagtigt – og som jeg ikke finder hos særligt mange andre nutidige, danske Billedkunstnere er, at han viser os sine mellemregninger. Det vi normalt forstår som fejl og gør alt vi kan for at slette sporene af, det deler A.L. med os. Han lader det ligesom hænge i rummet. Som en dunst af noget, der var. Det forgangne. Jeg synes det er både visuelt flot, men også modigt, at tage beskueren med ind i dét rum, med på den følelsernes vandring. Det er afgørelsernes store rum. Han siger: sådan her blev det, her endte det. Men det kunne være gået i så mange, mange andre retninger.
Det er en skøn og skrøbelig styrke, som jeg holder uendeligt meget af.

– Kasper Schulz

Galleri Kant, THE ISLAND SHOW – EASTER EDITION.

Velkommen til galleri KANTs påskeudstilling THE ISLAND SHOW – EASTER EDITION, på det smukke Fanø. Der vil på udstillingen, vises en lang række værker af galleriet kunstnere. Der er rigtig god plads i galleriet på Fanø og alle forholdsregler iht. Covid-19 følges så I trygt kan besøge udstillingen.

Udstillingen er åben fra 4 – 12 April 2020. Hver dag fra 11 – 18 Galleri Kant, Landevejen 60, Sønderho, Fanø.

Besøg også deres online Art Shop http://shop.gallerikant.dk

Rigtig glædelig Påske

Velkommen til fernisering i Galerie L´oeil du Prince

 

Velkommen til fernisering i Biarritz, Frankrig. Udstillingen ” A fleur de toile ” den 2. april 2020 i Galerie L´oeil du Prince. Udstillingen er et fortsat arbejde med Inger Christensens bog ” Som en del af labyrinten ” fra 1982. Værkerne på udstillingen undersøger mennesket og vores kompleksitet. Vores relationer og vores væren. Det er udvidet portrætter der peger på de myriader af forbindelser der er imellem os som mennesker, mellem dem vi elsker og har nær os og den verden vi lever i.

Galerie L´oeil du Prince, 3 Avenue du Maréchal Foch i Biarritz. Alle er velkommen.

Kunsthal i Sandvika / Galleri Nobel

AfterlightImage

Jeg afholdte en udstilling i en kunsthal i Sandvika i Norge og nu er udstillingen flyttet til galleri Nobel i Oslo. Udstillingen ´Som en del af labyrinten ´tager udgangs punkt i en bog af den danske modernistiske  forfatter Inger Christensen. Galleriet skriver i deres pressemeddelse :

Utstillingen “som en del av labyrinten” tar utgangspunkt i en bok ved samme navn av danske modernistiske forfatteren Inger Christensen. Kunstneren har også tidligere latt seg inspirere av Christensens poetiske tekster. Boken, som kom ut i 1982, dreier seg om det å være del av en felles virkelighet, det å ha noe felles, og det å dele tanker og handlingsmønstre.

Et tema som går igjen i Lundquists malerier er hyllesten av det hverdagslige, de daglige rutinene som man enten gjør alene eller i fellesskap, men som uansett inngår i en felles rytme. Oljemaleriene bygges opp av tynne lag hvor de ulike nivåene “puster inn og ut av fokus”. Med en presis og elegant tilnærming til maleriet med rolige og balanserte farger skaper kunstneren en subtil tilstedeværelse av fortiden i nåtiden. Muligens et minne om hva som har vært, om sporene vi avsetter og som vi tar med oss videre i hverdagen. Maleriene lever på en måte sitt eget liv og de lever med deg og bidrar til et nytt aspekt i din egen rytme og daglige puls.

Udstillingen kan ses i Galleri Nobel, Henrik Ibsens gate 60, 0255 Oslo, Norge.

Gallery Down To Art ” Naos “

I udstillingen ‘ Naos ‘ undersøger billedkunstneren André Lundquist ( f.1972 ) ideen om det inderste rum i den menneskelige celle. Oprindeligt er det i kristen forstand det inderste rum i kirken hvor liturgien siges, i Ægypten det inderste rum i pyramiden, i Grækenland det inderste i templet. Naos, det inderste i cellen bæger menneskets vidnesbyrd. De inderste rum danner grobund for menneskets veje, dets tro, håb og drømme om at ikke alt, som det er, skal forblive som det nu engang er.
Lille menneskehjerte, tempel og bedested..udstillingen kan se på galleri Down to art fra den 25 februar 2018 til 15 april 2018. På søndag er det fra klokken 13.30 – 19.00.

Fernisering i Galleri Nobel

Velkommen til fernisering i Galleri Nobel. Torsdag den 14. september kl 18.00

Henrik Ibsens gate 60, 0255 Oslo, Norge

“Som blandt mennesker “,

Udstilling af billedkunstner André Lundquist ( f. 1972 )

“ Og vi bader i grusgangenes støv, som blandt spurve “

Dette er en linje i Inger Christensens digt Brev i April. Digtet handler om det hverdagslige og om gentagelserne i hverdagen. Om at dække bord, om at bære en buket af tegnede blomster ind, om at holde et barn i hånden eller det at hente frugt fra frugtkælderens mørke. Det handler om det midlertidige og om oplevelsen af den flygtighed det midlertidige bærer med sig. De nødvendige ting stillet ind i verden for en tid. To mennesker på rejse. En mor med sit barn.

Udstillingen Som blandt mennesker tager sit afsæt i dette digt. Vi betragter os selv, som blandt mennesker. Vi klipper legetøj af lilla papir og mens vi drikker hører vi tørsten der slukkes, som blandt mennesker, men vi er alene med os selv i disse gentagelser. Gentagelsens labyrint er vores egen lille rytme inderst i kroppen. Måske som hjertet, der findes inderst i kroppen.

Som hjertet der findes, findes der også et lille rum imellem os alle, et lille ingenmands land. Mellem mennesker der elsker hinanden kan dette rum blive fælles og rytmen i vores gøremål ens, men rummet forbliver et rum. Et rum hvor lyset til tider vælter ind og skjuler os helt.

Malerierne på udstillingen viser vores væren i gentagelsen. Vi sidder, vi står, vi går bestemte steder hen, vi gør som vi plejer. Nogle gange sammen, nogle gange alene. Ligesom vi afspejler denne rytme i vores handlinger afspejler også naturen sin rytme i sine årstider, her oppe mod nord hvor årstiderne virkelig virkeligøres ved at være til. Som vi er til, som blandt mennesker.

vi ankommer en morgen, næsten før vi er vågne.

Den største og varmeste tak til Inger Christensen ( 1935 – 2009 ).

Book Launch hos Tomorrow´s Gallery den 10.november fra 16 – 19

Med stor stolthed og glæde kan jeg fortælle at min bog kommer på gaden den 10.november ( forlag : Rhombuspress ). I den anledning vil jeg byde jer alle velkommen til min book launch hos Tomorrow´s Gallery ( Larsbjørnsstræde 5B, 1 sal ) fra 16 – 19 den dag. Det bliver en fest uden lige så ta’ jeres bedste ven, kone, mand, kæreste med under armen så vi kan skåle.
I forbindelse med launch´en har Lawrence Ebelle Design Studio / Curated Works stået for scenografien og blomsterkunstner / set designer Leif Sigersen for blomsterinstallationerne. Tak til Trine RossGerd Laugesen, Lawrence Ebelle, Lisbeth RindholtThorkil Jacobsen og Tomas Lagermand Lundme for jeres bidrag med sprog og tekster til bogen. Tak til Anne Marie Mondrup og holdet bag Tommorow´s Gallery for at ligge hus til. Og en særlig tak til Karin Pihl Madsen for alt det smukke grafiske arbejde hun har lagt i denne bog.

booklaunch_invitebooklaunch_invite fullsizerender-2 fullsizerender-3 fullsizerender-4 fullsizerender-5 fullsizerender-8