Natur og menneske i dialog

Natur og menneske i dialog

Svaler, pingviner, kvinder, florlette stoffer, blomster, nøgen hud og langt, ibenholtsort hår. Det er nogle af elementerne i André Lundquists billeder. Han maler intense menneskefigurer, der ofte står i et vibrerende forhold til naturen – og indgår i dialog med den.

Af: Lisbeth Rindholt, journalist, 2010

André Lundquists (f. 1972) malerier bliver til i lejligheden på Østerbro og i hans hus i den lille by, Boaryd i Sverige. Fra den svenske, vilde natur kommer fugle, blomster og markernes farver ind i maleriet.

De danner rammen om især kvindefiguren i hans billeder. Sanselige kvinder med porcelænshvid, transparent hud og sort eller glødende rødt hår. De sidder eller ligger henslængt i rum, nogle gange foran baggrundstapet med blomsterformer, cirkler og douche nuancer. Andre gange med store flader i naturens farver bag sig.

I et af malerierne står “To piger” med hver en sangfugl i hånden. Bag dem danser to traner, og omridset af et gevir er tegnet skarpt op. I andre billeder sidder kvindefiguren i en stol tæt omslynget med en hvid svane, eller under lampens skær i selskab med andre fugle. Malerierne er indtaget af kærløbere, munke, fiskehejrer og skader – og de indgår som en helt naturlig del af det ellers menneskelige rum.

En fugl ved brystet

Fuglene kan ses som symbol på ‘naturens stemme’, der hvisker mennesket hemmeligheder, historier og eventyr i øret.

På et af billederne sidder en pige i et læskur med en skade ved brystet. Hun holder den tæt ind til kroppen. Kærtegner den. Under skurets halvtag mødes menneskets bundne liv, køreplaner og hverdagsliv med fuglens enkle, uspolerede væren – og en spontan dialog opstår mellem dem. En dialog om naturens bestandighed, om at kastanjetræerne, blåmejsen og påskeliljen findes – om deres evige rytme. Og på den anden side om menneskets foranderlighed, om hvordan vi udvikler os livet igennem og om kulturens skift gennem tid.

I ”Svømmer med pingviner” crawler en kvinde elegant gennem vandet. Dyrene passerer hende i det blågrønne vand. Deres kroppe rører flygtigt hinanden. Hun er til stede i pingvinernes kolde element, og de er til stede i menneskeverden. Her kan de leve side om side i tæt samhørighed.

Samme oplevelse af mødet mellem menneske og dyr går igen i André Lundquists “Alice i eventyrland”. I rosa, florlet kjole falder Alice roligt og hengiver sig dagdrømmenes verden, mens svaler og stillidser flyver ud og ind af drømmecirkler i billedet. Dramaet udspiller sig mellem fuglene. De næbbes og sætter kløerne i hendes hår og signalerer, at det ikke er helt ufarligt at begive sig ind i eventyrlandet, som de fører hende til – dér hvor fantasien og det fantastiske fødes.

Kendetegnende for André Lundquists malerier er et samspil mellem jordfarver, sarte nuancer og klare, stærke farver. På den måde skaber kunstneren en nerve i billedfladen, der understreger figurernes og dyrenes nære relationer.