Om kunstneren

 

Jeg hedder André Lundquist og er født i København i 1972. Jeg begyndte tidligt at arbejde med billedkunst og kom i lære hos malerinden Therese Dragshøj allerede i 1986.Hos Therese Dragshøj lærte jeg mange ukendte selvfølgeligheder om maleriet, dets opbygning, komposition og farve, og det har lige siden haft en vigtig rolle i mit arbejde.I 1996 fik jeg min første officielle udstilling. 1996 var også året hvor jeg kom ind på værkstedet Ortokefal på Vesterbro, og ved siden af maleriet arbejdede jeg med grafikken. Det lærte jeg under mit ophold på Holbæk kunsthøjskole af maleren og grafikeren Peter Martensen. I 1999 fik jeg et arbejdslegat gennem Beckett fonden. En måneds ophold på fundacion Valparaiso i Sydspanien. Dette ophold – såvel som mine andre udlandsophold i bl.a. Italien, Østrig, Sverige – har givet uundværlige inspiration til min udvikling. I år 2000 flyttede jeg til værkstedet Cirkeline. Cirkeline var et af fire værksteder, der lå i et gammelt snedkeri på Nørrebro. Der mødte jeg mange nye kunstnere og det kom til at betyde meget i udvikling af min kunst. Jeg fik kontakter til gallerier og blev i de år tilknyttet flere danske og udenlandske gallerier. Her i 2020 fylder kunsten stadig meget og jeg opdager stadig nye veje og måder at formidle det som er kernen i den kunst jeg skaber. Den formidlingsopgave, det godt kan siges at være, søger jeg hele tiden at skærpe og tydeliggøre. Det er ikke sådan, at tematikken ikke ændre sig over tid, men der ligger en kerne, som jeg kredser om. Mennesket og vores relationer. Der er myriader af veje til at tydeliggøre disse fortællinger, som i mine værker står åbne, men pegende frem. Jeg har de sidste mange år arbejdet forfatterskaber som Inger Christensens der rummer mange billeder på netop den tematik. Det er et arbejde som rummer mange flere undersøgelser. Det er nok som et punktum, der aldrig bliver sat

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s