Lise Eiler udstiller i The Corner Gallery den 5. Oktober

The Corner Gallery har den store glæde at kunne byde velkommen til en spændende og smuk udstilling med Lise Eilers værker. Vi holder fernisering fredag den 5. oktober kl16-18.
Lise Eiler (1972) har gjort det til sin særlige niche at forevige byens forvandlinger ved at skabe billeder af igangværende forvandlings- eller tilblivelsesprocesser i byrummet. Især stilladskonstruktioner er motiverne, og derudover maler hun vellignende portrætter på bestilling. Lise Eiler er cand. mag. i kunsthistorie og russisk og har fulgt længere kurser i maleri, grafik, tegning og modellering på Langelands Kunsthøjskole (1995) og Aarhus Kunstskole (1998). Fra juni 2006 til januar 2012 havde Lise Eiler eget værk-, udstillings- og salgssted i Rantzausgade på Nørrebro, men nu er hun en del af atelierfællesskabet Kong Georg på Frederiksberg.