Ny maler i The Corner Gallery, Henrietta Hilma Petersen

Jeg er meget glad for at vise Henrietta Hilma Petersens billeder i galleriet. Lige nu har hun indleveret tre store værker, som på hver deres måde viser hendes fantastiske og forunderlige billedeverden.

– The Corner Gallery

Henrietta Hilma Petersen

Jo mere jeg overgiver til det rene ønske, at skildre eller få kontakt til klarheden som den ser ud derfra hvor jeg står, jo stærkere og mere selvstændige bliver billederne.
Jeg henter dem ganske enkelt ned for bedre at kunne være tilstede, de bliver det apparat jeg filtrerer verden igennem og dermed også altid selvbiografiske i en forstand.

Dyr og mennesker går ud på et. De repræsenterer alle små talerør hvorigennem jeg kan ytre mig.
De bliver marionetter i mit system, hvor jeg fortolker, forvrider og forstørrer små og store oplevelser.
Det bliver ofte til fortællinger som for eksempel det billede som jeg har kaldt Små luner, små skridt. Et billede som kredser om specifikke stemninger der har vækket nægteren, ham som bærer sin tosse med stolthed.
For ham er det ingen sag at klæde sig ud og påkalde sig sin usynlige ven på åben gade.
Denne gang for at spørge ham hvordan det egentlig står til, sådan organ-mæssigt.
Og som altid er svaret flertydigt.
Det hyler ham ikke ud.

– Henrietta Hilma Petersen

Ny kunstner i The Corner Gallery

Jeg har fået flere værker af den franske kunstner Paule Ducoutial i galleriet og glæder mig over at vise dem og glæder mig til hendes solo udstilling i marts 2012 :

Paule Ducourtial (Fr.) har længe været optaget af tidens betydning for mennesket. Tid og repetition er afgørende for, hvordan vi udvikler os, og selve transformationen fra en overgang til en anden optager hende i særdeleshed. Forvandlingen, hvadenten det er mennesket eller naturen er stor og tankevækkende – en basal nødvendighed for den eksistentielle udvikling.
Camilla Augustinus. Flow Galleri.

Paule Ducourtial : Mønstre i tid.
Cecil Bojsen Haarder. Museumsinspetør, SAK.

„Vi indfører ved at tegne en linie en vis uligevægt i det hvide papirs ligegyldighed – en dybdeboring i den materielle væren, en vis grundlæggende tomhed
“.
Maurice Merleau-Ponty

På Paule Ducourtials tegninger toner sarte strukturer gradvist frem for vores blik. Tynde, sorte linjer breder sig over papiret og deler dets hvide flade op i felter. Sprækker, grene, floder, blade og ornamenter snor sig, gentager sig, forvandler sig. Det tager tid at se på disse billeder, fordi formerne synes at dukke op og udvikle sig i takt med vores undersøgelser af dem.
Ind imellem optræder de spinkle mønstre hvidt på hvidt, blåt på blåt eller endog sort på sort baggrund. Her er det vanskeligt at adskille figur fra grund: Blikket forstyrres momentvis af pludselige lysindfald, en fold i papiret eller en spejling i den blanke overflade.

Form og figur
På flere tegninger finder vi former, der vækker associationer til noget velkendt. Træer, skilte, landskaber, bykort, dunhammere eller måske små organismer, vi engang har betragtet i et mikroskop. Men i samme nu, tanken om disse rumlige figurer melder sig, forsvinder de, hvorefter de abstrakte strukturer står tilbage på det flade papir. Formerne på papiret åbner for en genkendelse som aldrig etableres helt. Ducourtial fastfryser sine billeder i en gråzone mellem figur og mønster, mellem kendt og ukendt, flade og dybde. Hendes tegninger griber dermed beskueren i det kreative øjeblik, hvor stoffet er ved at tage form for sanserne. Perceptionens og billeddannelsens øjeblik.

Tegningens potentiale
Det er som om de tynde linjer undersøger sig selv imens de baner sig vej henover fladen. Som om de er bevidste om den dynamik og uligevægt, de skaber. Ducourtials projekt er næsten fænomenologisk, idet hun synliggør tegnekunstens grundlæggende muligheder. Hendes billeder undgår behændigt imitationens faldgruber. Hos hende er ikke tale om en genskabelse eller reproduktion af en genkendelig verden, men en præsentation af tingenes tilblivelse, af eksistensen selv. Tegningerne er således beslægtet med både arkitektur, kartografi og naturvidenskab. Skellet mellem det virkelige og det mulige er papirtyndt og Ducourtial balancerer stilsikkert imellem de to.

Om kunstneren
Paule Ducourtial er født i Paris i 1968 og blev uddannet arkitekt på E.A.P.S. Siden 1997 har hun arbejdet og boet i København, hvor hun senest har udstillet i Møstings Hus på Frederiksberg i 2008. Hendes erfaring som landskabsarkitekt og designer har givet hende de visuelle og mentale redskaber til at forvandle landskaber til kunst og spiller dermed en stor rolle for hendes billedproduktion.